torsdag den 1. september 2011

Gider ikke mere valg

Ka' vi ikke bare få det overstået. 14 dage endnu med alt den politikersnak og hvem taler nu sandt og hvem lyver... Orker det bare ikke mere, 1 uge er altså rigeligt. Desuden får det jobcentrene til at sidde på hænderne og ikke sende kursister til mig. Så i dag har jeg hele 2 kursister og i morgen 1! Det er pænt kedeligt og putter ikke ligefrem penge i kassen her i huset. Heldigvis har jeg 3½ i næste uge (den ½ er en der kommer tirsdag og torsdag). Jeg er vant til, at det er mig, som sørger for at der kommer penge i kassen, men nu betaler huset så tilbage til mig, men det kan jo ikke blive ved med at gå ret lang tid endnu :-( Så valg nu tak!!!

torsdag den 11. august 2011

Arbejd arbejd

Øv hvor jeg synes, det er trist at gå på arbejde for tiden. Status i dag er 1 kursist. 2 sygemeldte. Men det giver altså kun 3 i alt. Det betaler knap nok min løn...

Godt nok får kursisten sær undervisning, og synes at jeg er en rigtig god lærer(og siger det højt :-) Men det giver altså alt for meget spild tid, og dårlig samvittighed over for arbejdsgiver, ikke at bringe flere kroner i hus. Det er normalt mig, som sørger for at regnskabet går i nul - på den gode måde (altså at der ikke er bragende underskud).

Det er ikke mere end 8 mdr. siden vi havde 2 hold med 14 på hver. Og det er jo ikke fordi, der ingen arbejdsløse er, vel. Nej kommunerne sparer, og sender derfor ikke særlig mange til andre udbydere, heller ikke selv om der måske kunne være brug for det. Nej i stedet stuver de 160 ledige sammen i lokaler beregnet til 90 mennesker, men ledige er vel heller ikke mennesker? de er bare udgifter...

Arghh gi' mig nogle flere kursister, så jeg kan få noget at lave, og ikke selv ende som arbejdsløs!!!

tirsdag den 5. juli 2011

Endnu mere fuck

Stod langt om længe i æufthavnen i går morges. Vi var klar 2timer før, som anbefalet af Niki.flyselskabet. Da vi skal til at stille os i køen får jeg lige kigget på billetten en gang til. Der står wedensday på!!!!! Ikke monday!!!

Det kan simpelthen ikke være værre. Alt er pakket og klart, vi står i lufthavnen, har været oppe siden kl. 5. Drøne hen til en skranke, hvor der kommer en sød dame og skal hjælpe os. Det tager hende 20 min. At finde ud af det og kommer til at koste over 8000 kr. Endnu 20 min. Inden betalingen er gennemført. Vi får stillet os i kø til check-in. Kommer i den hurtige kø, det vil sige, det stopper med os, for den søde svenske dame har lavet ged i bookingen. Så endnu 20 min. inden det er i orden.

Gennem diverse sikkerhedstjeks, manden har self. valgt en skjorte med metalknapper, så han får den store tur. Men yngstemand er stadig så lille, at vi kommer i børnekøen.

En hurtig tur gennem tax-free, og så hurtigt ud til flyet, og direkte om bord, godt vi var i lufthavnen 2 timer før afgang, min puls var endnu ikke bare noget nær normal, da flyet lettede.

Efter landing en milliard forskellige tog og rigtig mange € senere sad vi endelig i vores lejlighed. Puls og blodtryk nogenlunde normalt.

lørdag den 2. juli 2011

Fuck fuck fuck

noget lort. Jeg var ved at finde alting frem, inden vi skal afsted, og kom tilfældigvis lige til at kigge på mit pasudløbsdato - fuck fuck fuck - det udløb for 2 dage siden - på min mors fødselsdag...

ARGHHHH, det skete bare ikke. Har da altid styr på den slags. Hen og tjekke hvornår borgerservice har åbent - juhuu åbent 1. lørdag i måneden, til kl. 13.00 - fuck kl. er lige netop 13.01. Ringe til borgerservice: Du har ringet udenfor borgerservice normale telefontid, farvel! What, det kan man da ikke bare.

Hvad gør man så, skal vi bare tage afsted, og håbe, at ingen lægger mærke til datoen?? Prøver at ringe til politiet her i byen.
Jamen, du kan bare komme op, så får du et stempel. Der er nogle lande, som ikke godtager det, hvor skal du hen?
Østrig.
Nå, men så skulle det ikke være noget problem.
Hvornår kan jeg komme op og få det stempel?
Vi har døgnåbent(sagt med smil i stemmen)
Jeg kommer lige om et øjeblik!...

Fuldstændig gennemblødt af regn stod jeg oppe ved politiet og fik et stempel i mit pas, mens jeg dryppede hele damens bord til. Det kan du jo ikke gøre for, smilede den søde dame, som stemplede mit pas.

Skal lige ha' mit blodtryk til at falde lidt igen...

torsdag den 30. juni 2011

På vej hjem

Lige nu sidder ældstemand i et tog gennem Sverige. Jeg er ikke helt rolig, før han sidder i et tog på vej til Fyn.

Sådan noget som klokkeslæt har han slet ikke styr på, og det gør jo ikke mig mindre nervøs, især når jeg overhovedet ikke har mulighed for at gøre noget som helst, hvis han havner på det forkerte tog...

tirsdag den 28. juni 2011

Kedeligt

Mit job i denne uge er ret kedeligt. I dag har jeg f.eks. 1 enkelt kursist tilbage, og han skal gå tideligt. Måske kommer den anden tilbage, når der møder andre ind på hans arbejde, men der skal være én til at passe telefonerne, før han kan gå.

Jeg har gjort alle tastaturer rene, tørret borde af, skærmene fik en tur i sidste uge, så de trænger ikke. Måske jeg skulle rydde lidt op? Ej vel.

Facebook er lukket, så jeg kan heller ikke chatte med andre, der er på arbejde ;-) Jeg kunne selvfølgelig gi' mig til at spille på kom og vind. Eller skrive den mail til dem vi skal bo hos i næste uge, så vi lige kan får afklaret et par spørgsmål. Men når der ikke er så meget at lave, så bliver man(jeg) doven... Og så får jeg stort set kun læst nyheder og blogs ( så skriv dog noget, bare et eller andet, så skal jeg nok læse det ;-)

lørdag den 25. juni 2011

Ud i det blå

skal jeg sende min teenager i morgen. Og nej, han skal ikke på Roskilde - han er kun 13 :-) Men jeg skal sætte ham på toget her, og så skal han selv finde hent til min svoger. Han har aldrig kørt i s-tog alene før, kun fulgt med, når vi andre har sagt, her skal vi af/på.

Så han skal selv finde det rigtige s-tog på hovedbanen, og stå af det rigtige sted, og finde det sidste af vejen. Den sidste del er jeg ikke bekymret for, for jeg ved, at han kan finde det sidste stykke, det er heller ikke så svært. Men at finde den rigtige perron og det rigtige tog, det er straks en anden sag, især for en distræt teenager med oppakning.

Ikke nok med det, han skal også selv finde hjem fra Sverige på torsdag. Godt nok sætter svigerfar ham på et tog i Sverige(som gerne skulle ende på Kbh. hovedbanegård). Men han skal skifte i Kbh. og finde et tog herhjem, og gå alene hjem, for jeg er ikke hjemme, og manden er på arbejde. Men det ville han hellere, end først at komme hjem på lørdag, for vi skal allesammen på ferie fra på søndag.

Men jeg kan godt nok ligge søvnløs over sådan at sende ham helt alene ud i verdenen.