tirsdag den 5. juli 2011

Endnu mere fuck

Stod langt om længe i æufthavnen i går morges. Vi var klar 2timer før, som anbefalet af Niki.flyselskabet. Da vi skal til at stille os i køen får jeg lige kigget på billetten en gang til. Der står wedensday på!!!!! Ikke monday!!!

Det kan simpelthen ikke være værre. Alt er pakket og klart, vi står i lufthavnen, har været oppe siden kl. 5. Drøne hen til en skranke, hvor der kommer en sød dame og skal hjælpe os. Det tager hende 20 min. At finde ud af det og kommer til at koste over 8000 kr. Endnu 20 min. Inden betalingen er gennemført. Vi får stillet os i kø til check-in. Kommer i den hurtige kø, det vil sige, det stopper med os, for den søde svenske dame har lavet ged i bookingen. Så endnu 20 min. inden det er i orden.

Gennem diverse sikkerhedstjeks, manden har self. valgt en skjorte med metalknapper, så han får den store tur. Men yngstemand er stadig så lille, at vi kommer i børnekøen.

En hurtig tur gennem tax-free, og så hurtigt ud til flyet, og direkte om bord, godt vi var i lufthavnen 2 timer før afgang, min puls var endnu ikke bare noget nær normal, da flyet lettede.

Efter landing en milliard forskellige tog og rigtig mange € senere sad vi endelig i vores lejlighed. Puls og blodtryk nogenlunde normalt.

lørdag den 2. juli 2011

Fuck fuck fuck

noget lort. Jeg var ved at finde alting frem, inden vi skal afsted, og kom tilfældigvis lige til at kigge på mit pasudløbsdato - fuck fuck fuck - det udløb for 2 dage siden - på min mors fødselsdag...

ARGHHHH, det skete bare ikke. Har da altid styr på den slags. Hen og tjekke hvornår borgerservice har åbent - juhuu åbent 1. lørdag i måneden, til kl. 13.00 - fuck kl. er lige netop 13.01. Ringe til borgerservice: Du har ringet udenfor borgerservice normale telefontid, farvel! What, det kan man da ikke bare.

Hvad gør man så, skal vi bare tage afsted, og håbe, at ingen lægger mærke til datoen?? Prøver at ringe til politiet her i byen.
Jamen, du kan bare komme op, så får du et stempel. Der er nogle lande, som ikke godtager det, hvor skal du hen?
Østrig.
Nå, men så skulle det ikke være noget problem.
Hvornår kan jeg komme op og få det stempel?
Vi har døgnåbent(sagt med smil i stemmen)
Jeg kommer lige om et øjeblik!...

Fuldstændig gennemblødt af regn stod jeg oppe ved politiet og fik et stempel i mit pas, mens jeg dryppede hele damens bord til. Det kan du jo ikke gøre for, smilede den søde dame, som stemplede mit pas.

Skal lige ha' mit blodtryk til at falde lidt igen...