Hjemme igen

Vi overlevede alle turen, stort set alle drengene var nede og smage på jorden en tur, eller blev "tree hugger", som de kalder det. En enkelt så meget, at han måtte stoppe før tiden udløb.

Vi startede ud fra "butikken", som de kalder cykelbutikken, ved 5-tiden(vi skulle ha' kørt ved 4-tiden, men hold kæft, hvor de snakker og "jeg skal lige"...

Vi skulle fordeles i de to biler, ældstemand og jeg i den ene + 2 cykelmænd, og yngstemand sammen med farmand i den anden, hvor der kun var plads til dem, cykelbutikmanden og alle cyklerne.

Første stop var i Kolding for at hente en mand + hans cykel. Vi blev altså 8 mand i alt ;-) Andet stop var allerede lige på den anden side af grænsen, for der manglede i den grad olie på den ene bil, så vi fik også lige handlet lidt snolder, men kun lidt. Og desværre var det eneste mad at få Burger King, tror det er flere år siden jeg har fået sådan en skrammel burger, men næste stop ville først være ved 10-tiden, så heller spise en burger end dø af sult!

Men efter mange timer i bil, landede vi endelig kl. 0.30 i Hahnenklee i Harzen. Af en eller anden årsag kunne/ville den store bil ikke køre mere end 110, så det var en lidt lang tur.

Da vi så ankommer, fortæller hotelmutter, at cykelparken er lukket, de er ikke blevet færdige med at rydde op efter vinteren!!! Det havde hun sørme også sendt en mail om om aftenen, men der var vi jo længe kørt. Nogle skuffede mænd begyndte at slæbe grej ind, og planer blev ændret.

Næste morgen tidligt op, for der skulle spises morgenmad kl. 8. Hold dog lige kæft, hvor sådan en flok mænd kan snakke!!! Måske man godt kunne tænke sig lidt madro???

Herefter blev bilerne pakket igen og turen gik ca. 45 min. væk til Braunlage, som netop åbnede den dag. Vi fandt en cykeludlejning, som havde cykel i ældstemandsstørrelse. Og så blev der ellers klædt om. (Ældstemand er ret blufærdig, så det der med at stå på parkeringspladsen og strippe, var han ikke meget for, men fik det gjort, da han så, alle de andre gøre det samme) Desværre sendte manden mig hen at købe liftkort, så jeg kom først tilbage efter omklædningsseancen :-(

Og sådan så han ud efter omklædningen :-)

Yngstemand og jeg gik op ad bjerget Wurmberg, planen var at gå til toppen og ta' liften ned, og så håber, at vi fik et glimt af mændene en gang i mellem. Men vandreruten førte os ikke forbi de spor, som de kørte. Til gengæld fik vi et godt kig på dette rådyr, som stod musestille og stirrede på os, lige indtil jeg tændte for kamaret, så forsvandt det.

Yngstemand ville egentlig bare køre op og ned med liften hele dagen, men da jeg sagde, at nu kunne vi altså kun få den fra toppen, så gik han lige pludselig hurtigt. Også da han så denne trappe, selv om jeg foreslog, at vi skulle tage stien ved siden af, ville han bare tage trappen. Damn den er hård, og man kan ikke en gang se hele trappen på billedet, for den fortsætter efter et lille sving. Her hjælper altså ingen løbetur, man bliver nødt til at hold pauser på vej op, for at få bare lidt styr på åndedrættet.

Vi nåede toppen og fik noget mad, og kørte ned med liften, den dreng er virkelig vild med sådan én. Måtte love en tur til midten og ned igen. Vi fik mødt nogle af mændene ved toppen og ældstemand var et stort smil. Han havde kun været nede og snuse til jorden ikke væltet for alvor.

Sidst på eftermiddagen måtte han og et par af de andre gi' fortabt, kroppene kunne ikke mere. Manden min og et par af de andre tog et par ture til.

Næste morgen var der lidt mere stille ved morgenbordet, og kl. 9- halv 10 var vi igen på vej til Braunlage. Yngstemand og jeg tog liften op til midten og gik derefter op, så vi kunne se dem køre. På vejen op mødte vi, en af mændene med tårerne trillende ned af kinderne, han var ramt ind i 2 træer, og havde slået sin skulder ret slemt. Så første tur blev også sidste tur den dag.

Vi kom op til et ret fladt stykke, hvor der er bygget mange hop, og der kom de så forbi, og ældstemand klarede det i flot stil. Han havde faktisk klaret det meget bedre end den anden nybegynder, så farmand var ret stolt!! Og cykelbutikmanden er gået hjem i sine gemmer for at bygge en cykel til ham, som han må låne, lige så længe han vil.

Mor her så heldigvis ikke de stejle og farlige stykker ;-)

Efter frokost gik turen hjem igen. Og hold op hvor får man mursten i røven af at sidde i en bil så længe. Vi nåede endda hjem kl. 21.30.

Herretur

Det er hvad jeg skal på i weekenden!

Ungerne og jeg tager med manden og hans cykelklub til Harzen for at se på dem kører ned ad bakke, for derefter at tage skiliften op igen, og kører ned igen, ja, lav selv ringen igen og igen og igen.

Det vil sige, ældstemand skal også kører, hvis han tør, for der er nogle heftige hop på de nedkørsler, men han har lånt alt gearet, både hjelm, og kropsbeskyttelse og benbeskyttere. Som om det skulle hjælpe meget, når man som mor skal stå og kigge på. Men stolt det er han. Og glæder sig.

Så må vi se, om jeg tør tage nogle billeder af ham, eller om jeg bare står med lukkede øjne og siger, det er fint skat, det klarede du jo godt....

Men jeg bliver jo så ene høne i kurven, og jeg må ikke engang smøre sandwich til turen eller noget der bare ligner, for åbenbart er halvdelen af fornøjelsen at spise kurrywurst på en motorvejssnask. Regner med, at jeg også skal prøve på at holde min kæft med en masse ting, hvis jeg/manden nogensinde skal ha' lov til at komme med igen ;-) Det er lidt som at blive inviteret ind i Onslow-klubben.

Skolelørdag

Ja, ungerne har været i skole i dag på en solskinslørdag. Heldigvis er den store så fornuftig, at han kan følge den lille i skole, så mor kan få sin skønhedssøvn ;-)

Det er faktisk en ganske alm. folkeskole, som har valgt at ha' 2-3 lørdage om året, hvor der er mødepligt, mod at få tidligt juleferie.

Så yngstemand har været udsmider i Discobulen, han har med hård hånd afvist selv de største drenge fra 8./9. kl. hvis de ikke har betalt for at komme ind. Og de har lyttet til ham, det tror jeg vist, er den største ros, han har fået at andre ikke voksne. De voksne syntes bare han er sød og dejligt (for han larmer ikke særlig meget ;-)Så han er jo nem at have med at gøre, han skal ikke holdes øje med eller skældes ud.

Ældstemand har spillet bas til 6.klassernes skuespil. Kærlighed ved første hik. Ikke noget med at hovedpersonerne skulle kysse rigtigt, et skilt op foran, og skuespillerne næsten 1 m fra hinanden, fnis, godt man ikke længere er 13 år, og nervøs for om håret sidder rigtig, eller for om andre nu tror, man kan li' en eller anden og går og kysser med ham....

Men hatten af for Ali, for at spille den sejeste blærerøv, jeg længe har set, med slikhår, glimmerskjorte knappet op næsten ned til navlen og kæmpe bling bling bæltespænde - det gjorde han sgu godt. Det gjorde de andre også, der er helt klart et par små talenter i mellem i de to klasser.

Desværre ingen billeder endnu, må se, om jeg ikke kan hugge nogle fra forældreintra, når der kommer nogle på ;-)

Færdiiiigg

Så blev jeg færdig med sweateren :-))) Den skulle jo være færdig til weekenden, så svigerinden

kunne nå at få den til svigerfars sølvbryllup. Og den viste sig også at være velfortjent, for hun er nemlig blevet færdig med studiet - med et 12-tal for specialet. Ikke dårligt, og heller ikke dårlig timing ;-)

Hun blev glad, og det var sørme også de rigtige farver, jeg havde valgt. Hun er rødhåret, så hun er lidt følsom, hvad farvevalg angår. Men hun var glad og meget overrasket.

Så nu kan jeg komme igang med sommerfuglesjalet - når jeg lige har fundet noget garn... Og oversat opskriften.