tirsdag den 5. juli 2011

Endnu mere fuck

Stod langt om længe i æufthavnen i går morges. Vi var klar 2timer før, som anbefalet af Niki.flyselskabet. Da vi skal til at stille os i køen får jeg lige kigget på billetten en gang til. Der står wedensday på!!!!! Ikke monday!!!

Det kan simpelthen ikke være værre. Alt er pakket og klart, vi står i lufthavnen, har været oppe siden kl. 5. Drøne hen til en skranke, hvor der kommer en sød dame og skal hjælpe os. Det tager hende 20 min. At finde ud af det og kommer til at koste over 8000 kr. Endnu 20 min. Inden betalingen er gennemført. Vi får stillet os i kø til check-in. Kommer i den hurtige kø, det vil sige, det stopper med os, for den søde svenske dame har lavet ged i bookingen. Så endnu 20 min. inden det er i orden.

Gennem diverse sikkerhedstjeks, manden har self. valgt en skjorte med metalknapper, så han får den store tur. Men yngstemand er stadig så lille, at vi kommer i børnekøen.

En hurtig tur gennem tax-free, og så hurtigt ud til flyet, og direkte om bord, godt vi var i lufthavnen 2 timer før afgang, min puls var endnu ikke bare noget nær normal, da flyet lettede.

Efter landing en milliard forskellige tog og rigtig mange € senere sad vi endelig i vores lejlighed. Puls og blodtryk nogenlunde normalt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar