tirsdag den 29. marts 2011

Havrekiks

Yngstemand har længe plaget om at få en pakke kiks til at ligge i skuffen i fritteren. Men jeg syntes, ikke det høre til derovre. Desuden er han meget småtspisende, så alt det fedt og sukker fylder bare for meget i ham, til at det er en god idé.

I bogen Krudtugler og Kanelsnegle er der en opskrift på havrekiks, den prøvede vi i sidste uge, og de blev utrolig kedelige. Af flere årsager, vi havde ikke rullet dem tyndt nok ud, ovnen var vist ikke varm nok/kiksne fik ikke lang tid nok i ovnen. Vi måtte faktisk putte lidt glasur på, for at de var spiselige.

Han spurgte så i dag, om vi ikke skulle prøve at lave dem igen, bare med lidt sirup i. Og med lidt andre modifikationer så blev de faktisk meget gode :-)

Opskriften på havrekiks kommer her:

250 g havregryn
½ tsk. salt
½ tsk. natron
2 spsk. sirup
15 g smør
2 dl kogende vand


Det hele æltes sammen og rulles tyndt ud. Udstikkes eller skæres ud til kiks (nogle af vores blev meget små) Bages i 12-15 min. ved 220 g. Når kiksne er lysebrune i kanten er de færdige. Afkøles på en rist og putte derefter i en lufttæt beholder. Hvis kiksne er større end vores (3-5 cm i diameter) skal de nok lige ha' et par min. mere.

lørdag den 26. marts 2011

Så nåede jeg så langt

På svigerindens sweater. Prøver nemlig at blive færdig med den til næste weekend, så hun kan få den der. Shh, hun ved stadig ikke, at jeg er igang med den, så det skal være en overraskelse. Håber, at den er stor nok, for den ser lidt lille ud. Men jeg håber, at den "vokser lidt", når jeg lige får det sidste stykke færdigt.



De der raglanærmer er faktisk slet ikke så sværre at lave, og det betyder endnu mindre syarbejde, for jeg hader altså monteringen af sådan en sweater, den kan ligge meget længe, inden jeg får mig taget sammen til at sy sådan én sammen. Men her, er der kun lige de små huller under armene og alle de løse ender - se det kan jeg li'!!

onsdag den 23. marts 2011

Maddag

Er hvad teenageren endelig har fået. Jeg er nemlig træt af, at det altid er mig, der står for al aftensmaden. Tag ikke fejl, jeg elsker at lave mad - bare ikke når jeg SKAL hele tiden.

Men jeg ved ikke helt om jeg har skudt mig selv i foden eller ej. For han fik nemlig også lov til selv at vælge, hvad der skulle laves. Han valgte paneret flæsk med kartofler og persillesovs. Hvilket ikke helt harmonerer med mandens ønske om at tabe sig, eller at han skal kunne lave maden alene.

Så jeg endte med at stå lige så meget i køkkenet som normalt. Det var nu meget hyggeligt. Men jeg skal virkelig finde mine mest pædagogiske gloser frem, og passe på, at jeg ikke kommer til at råbe: NEEEJJJ, når han gøre noget forkert(eller på en anden måde end min;-) Og være meget nøjagtig, når jeg fortæller en bestemt rækkefølge, ting skal ske i.

Egentlig er det også fordi, jeg ikke vil sende ham hjemmefra(om maaaange år) uden at kunne koge et æg...

tirsdag den 22. marts 2011

Paranoia

Var hvad jeg fik, da jeg var ud og løbe i søndags.

Der kom en mand løbende i mod mig, ikke noget usædvanligt i det, der er mange løbere om søndagen især ud langs åen, hvor jeg løb. Lidt før vi skal passere hinanden, stiller han sig ud på kanten af stien og slår armen ud for at lade mig komme forbi. Fuldstændig overflødigt, for der var masser af plads. Jeg smiler bare til ham og løber forbi.

Da jeg er kommet forbi, vender han om og løber efter mig, sådan en 3 meter bag ved. Der rejser mine nakkehår sig altså. Der ligger han så de næste 3-400 m. Indtil vi når frem, hvor stien løber ind gennem Zoo, der er rigtig mange mennesker på dette stykke, og jeg kan ikke længere mærke ham bagved, og nakkehårene lægger sig. Lige indtil ca. 1 km. lægnere fremme, hvor jeg kommer til mit vendepunkt, der er jeg ved at løbe lige i armene på ham. Han er "bare" faldet en 10 m længere bagud. Så meget for nakkehårsfornemmelsen, den er da heller ikke til at stole på mere, hrmpff...

Ej, jeg er sikker på, der ikke er noget i det, jeg vendte jo selv om og løb tilbage samme vej, som jeg kom fra. Men hans vendepunkt var bare et underligt sted, ingen særlige kendetegn eller naturlige stopmærker. jeg får bare totalt noia, når sådan en mand løber lige bag ved og over så lang en strækning. Havde det været om aftenen/natten, så havde jeg nok sat farten betydeligt op ;-)

søndag den 20. marts 2011

Lykken er...

De første tegn på forår:

Sol på kinden
Vind i håret
Vintergæk i glasset
Sang fra solsorten

men også

Regn på ruden
Torden i luften
Sommer i haven

Dette indlæg er inspireret af en Give away her: Stjernestøvs Eva.

Det har taget mig noget tid at koge det ned til kun dette, for der er så mange ting, som jeg kunne sige, at lykken er, når den ikke handler om mennesker. Det kunne også være, den første bid chokolade, at mærke, når den smelter i munden, smage sovsen til juleaften, og den bare er perfekt (igen ;-), det ja, og mange andre ting.

Både Evas og et par af de andre blogs, der er med i legen, viser billeder af katte og killinger. Så nu savner jeg bare mine egne katte så meget desto mere. Faktisk så meget, at jeg den anden nat drømte, at den store kat genopstod fra de døde, meget syret drøm, hvor jeg drømte, at han havde gravet sig ud af sin grav... Han er slet ikke blevet begravet men brændt. Så fantasien har virkelig været igang i den drøm.

Vi trænger til en kæledyrs pause, de to katte, vi havde, nåede at blive næsten 17 år begge to, den ene manglede faktisk kun 14 dage, så var han blevet 17. Lykken var den gang at vågne op en søndag morgen med missens hoved på hovedpuden ved siden af, og ligge i arm med ham, til han ikke gad mere. Vi fik dem, da vi var 21/22 år, så de sidder stadig i os, og det skal de ha' lov til et stykke tid endnu. Vi skal ikke ha' katte igen, før vi slet ikke kan lade være, de skal være ventetiden værd og ikke bare en erstatning for de to vi har mistet.

lørdag den 19. marts 2011

Shopping med teenager

Er heldigvis ikke så slet endnu, ihvertfald ikke når han får, hvad han vil ha' :-) Eller næsten. Vi nedlagde veto med et par hvide sko - det holder bare ikke til ham. Der er hvidt på hans jakke, og selv om den er nyvasket og hænger til tørre, ja så er det hvide ikke hvidt mere...

Yngste trængte også, og han forelskede sig i et par sølvsko - så dem fik han :-) Det var nemlig ikke pigemodellen med lyserøde swush(eller hvordan det lige staves), men dem med de blå. Så var det jo i orden og ikke pigesko - hæ hæ. Så ingen veto der.


Ældstemand accepterede et kompromis og fik samme sko bare i en anden farvekombo. Så grå og rød i stedet for hvid og blå. Men så måtte vi også punge ud til en Humör jakke, men det er stort set det eneste han går i, så den vi købte for ca. et år siden, er ved at være lidt slidt i kanterne :-)
Ældstemand på 13 bruger nu str. 43!!! Det er altså lidt vildt, det er større end alle mændene i familien. Ingen bruger større end 42. Yngste er lidt mere moderat, der er vi heldigvis kun nået til str. 32. Det er lige til at klare. Nu må vi lige tjekke om der skal shoppes mere. For der er snart sølvbryllup i familien. Svigerfar og Bedste har været gift i 25 år. Så 2. april går turen til Lolland og fest.

torsdag den 17. marts 2011

Sigurd Dragedræber

I går bød også på en tur i Operaen, den fynske altså ikke den store derovre på djævleøen. Min mor havde inviteret til familieopera. Så vi var alle mand inde og se Sigurd Dragedræberen.

Den var faktisk god. Nu er jeg normalt ikke særlig vild med opera, syntes det er en anelse opstyltet. Men de havde gjort det godt. Kun få gange, man ikke kunne forstå, hvad de sang. Og der var en masse for ungerne at kigge på. Og jeg er sikker på, at den mindste fik det hele med. Han sad i hvertfald med åben mund og polypper hele tiden.

Egentlig ville han slet ikke være inde i salen inden det gik igang, for han havde fået at vide, at der ville være rigtig ild. Men da han fik forklaret, at det ville være oppe på scenen, og set "orkestergraven" var i mellem, så gik det alligevel. Og når man tænker på, at den først startede ved hans sengetid, så klarede han det rigtig godt. Først, da vi var kommet hjem, meldte trætheden sig rigtigt. Han stod og græd lidt med overtøjet på. Og da jeg endelig kunne komme igennem til ham. kunne han slet ikke selv forstå, hvorfor han græd.

Og da han var puttet, lå vi lige lidt og snakkede om de forskellige ting i operaen, bare for at de ikke skulle fylde for meget om natten. Så forklaringen på hvordan sværdet blev lavet, dragens øje og hjerte blev lige vendt en gang. Skægt, hvad de opfatter og hæfter sig ved.

Hår

Desværre de steder, man ikke vil ha' dem. Har jeg masser af...

Så i går fik jeg taget mig sammen til at gøre noget ved dem. Havde en tid hos en kosmetolog, som hev det hele ud ved rod. Eller det vil sige ikke "det hele". For jeg går ikke indfor at få fjernet alt håret - Jeg er en kvinde, ikke en lille pige. Og kvinder har altså hår på. Men på benene og i bikinilinen er det bare ikke særlig lækkert. Især ikke når man (som jeg) har en bikinilinie, som næsten går halvt ned på indersiden af låret og næsten helt ud til hoftebenet... Så er der altså en anelse mere, en nødvendigt.

Det gør faktisk ikke så ondt som frygtet. Det er ret hurtigt overstået, og så er smerten ret kort, hvis man ikke lige tæller det første bad med. For der svier det altså lidt.

Når jeg nu var igang, så fik jeg også lige taget indersiden af ballerne, og nej, det gjorde faktisk ikke ondt, mindre ondt end bikinilinien ihvertfald. Men lidt underligt at ha' en fremmed til at pille bag i. Lidt sær fornemmelse, når hun hev af lige ud for numsehullet, for så trak hun godt i det også ;-) Og nej ingen billdeder til dette indlæg...

tirsdag den 15. marts 2011

Hvis man lige har et par æbler

Der er ved at være lidt slatne i det. Eller som måske bare ikke ser så pæne ud. Så er de super gode i denne salat Og lige et billed :-)

Havde desværre ikke noget timian, så vi måtte klare os uden. Men æblerne, løgene og honning nødder giver altså til sammen en fantastisk smag.

søndag den 13. marts 2011

Styrt og løb

Heldigvis ikke styrtløb ;-)

På min løbetur fik jeg en stor forskrækkelse. Lige efter et lyskryds på vej ind i Ansgar Anlæg overhaler en ung fyr mig på sin mountainbike. Ca. 5 m efter han har overhalet mig, ryger han ud over styret og ned i asfalten og får cyklen lige i ryggen. Han ruller rundt og er oppe at stå i næsten samme bevægelse. Da jeg når hen til ham, er han tydeligt rystet, og han halter lidt. Men han påstår, at han er ok. Puhh, adrenalinen pumper lige lidt ekstra.

Løbeturen var ellers fin, godt tempo og dejligt at være tilbage på min sædvanlige rute igen. Men nogle blødere stier ind i mellem. Det kan mine ben godt li'. Hvis ungerne ikke havde været så irriterende at gå ud og hoppe på trampolinen, så havde jeg kunnet se min tid sådan ordenligt (Vi har dørtelefon på, hoveddøren er låst. så jeg måtte først om og hente deres nøgle, inden jeg kunne komme ind)

Med alt venten på de lukkede mig ind, finde dem og lige snakke lidt med dem. Og lige tjekke ham, der styrtede, så tog turen 32 min. Det er en ok tid for alt det :-)))

fredag den 11. marts 2011

Øv øv og atter øv

Jeg bliver ved med at få hold i nakken. Det er 2. gang i denne uge. Og jeg ved ikke hvilken gang i år. Jeg har snart spist en hel pakke ipren, for de tager lige det værste, så jeg kan få sovet om natten. Nu må jeg få taget mig sammen og komme til lægen. Har også lige fået brev om livmoderhalskræftundersøgelsen (dælme et langt ord). Så det kan være, jeg skal tage mig sammen og få lavet et 40-års tjek af kadaveret. Kan lige så godt få den helt store tur, hvis jeg alligevel får slæbt mig derop.

Men hvad bør man få tjekket?

Blodtryk
Kolesterol

De brude begge være fine, har ikke stress, er ikke overvægtig, spiser nogenlunde varieret(ok ingen fisk, men ellers). Noget andet, jeg skal tænke over??

tirsdag den 8. marts 2011

Mænd og toiletpapir

Mænd har altså et sært forhold til toiletpapir.

Jeg ved ikke, om de tror, at rulle selv finder op på holderen, eller der findes en aller anden toiletfe, som på magisk vis får rullen på plads. Hvis de selv finder en ny rulle, så havner den som regel på gulvet lige under holderen. Hvis de en sjælden gang får hængt rullen op, så havner den tomme rulle bare på gulvet?? Har de mond hørt om en skraldespand, ja, og vores står altså max. ½ m fra rulleholderen.

Heldigvis er der håb for i hvertfald yngstemand, for da han sidste gang kaldte, at der ikke var mere toiletpapir, så fik han altså lige en gennemgang af, hvordan det hænger sammen, og han lod til at vide, at den tomme rulle hører til i skraldespanden, han kunne bare ikke ramme... Så boldøjet må trænes, så kan det være, at én af mændene her i huset kan finde ud af det ;-)

Løb og atter løb

I søndags løb jeg ud til den stejle del af en af mine løberuter og så sku' den ha' intervaller op ad bakken. Så i det skønneste solskin løb jeg ca. 1 km opvarmning derud, og så 6 intervaller op ad bakken for fuld hammer. Og rigtig fedt, bare at gi' den gas, og så gå ned igen. Men det er svært at gå stille og roligt ned, når pulsen er helt oppe, så synes kroppen, at der skal tempo på.

Løbeturen hjem igen var sej, for et eller andet gjorde de intervaller altså, så jeg skulle helt vildt meget tisse, ja, jeg vil næsten skrive pisse ;-) Så jeg måtte knibe sammen hele vejen hjem, men det er selvfølgelig også ret sundt at få trænet bækkenbunden...

Men om sådanne nogle intervaller virker, det aner jeg så ikke, for på min løbetur i dag, havde jeg nu mere betonklodser end ben, ja bare smid mig i havnen og se hvor hurtigt jeg synker til bunds! Så ingen grund til at ta' tid. Heller ikke selv om der ikke var et eneste rødt lys på turen. Det kunne jeg ellers godt lige ha' brugt i dag. Måske man skulle ha' sådan en lille omskifter ting i lommen, så man kunne få rødt/grønt lys, som man lige havde brug for, så ville jeg da være fri for at brokke mig over det ;-)

Faldt over en blog den anden dag, hvor affiliat-links blev diskuteret. Som ret ny i blogverdenen anede jeg ikke, at det eksisterede i den udstrækning. Men jeg kan da heldigvis så meget på en computer i dag, at jeg kan se, om linket er et der linker direkte eller om det går via en form for tæller. Måske jeg skulle slå mig ned som prof. løbeblogger og tjene penge på det?? Få nogle sponsorater mm. Ok. det kræver nok en hel del flere faste læsere - hæ hæ

lørdag den 5. marts 2011

Dracula go home

Jeg har for en gangs skyld fundet på en aftensmad, som alle var tilfredse med! Måske lige bortset fra Dracula, for der var hvidløg i det hele :-) Der var helt spist op på alle tallerkener og der blev næsten slikket skåle. Efter første bid sagde manden, ska' vi ikke ha' noget rødvin til, og fandt én af de go'e frem.

Og så var det faktisk bare ganske simpel mad, med meget få ingredienser:

Frisk Pasta med friske tomater:

1 spsk olie
2 fed hvidløg
500 g friske små tomater (helst blomme, de smager bedst)
1½ dl madlavningsfløde
1 håndfuld frisk basilikum
salt og peber
2 pk. frisk pasta

Hak hvidløget groft, skær tomaterne i kvarte. Sæt vandet over til pastaen. Rist hvidløg og tomater samtidig ca. 2 min. Gerne mens pastaen koger. Hæld fløden på og smag til med salt og peber. Hak den friske basilikum og put i. Når pastaen er kogt, vendes den i sovsen. Husk at smage til med salt og peber inden pastaen vendes i. Server med masser af frisk revet parmasan(lige nu er vores favorit den fra Årstiderne).

Her til fik vi Bruschetta, så vi fik brugt resten af Ciabattabrødet fra i går. Desværre havde vi glemt at købe kapers, som vi begge to(ok 3, for Ældstemand vil også gerne ha' kapers, han kan faktisk slet ikke li' tomater, men når der er kapers i bruschettaen, så spiser han det). Så normalt er min opskrift på Bruschetta sådan her:

300 g tomater
½ løg
1 fed hvidløg
½ lille glas kapers
olivenolie og salt

Skær tomaterne over og fjern kernerne, skær tomaterne i meget små stykker, hak løg, hvidløg og kapers fint, smag til med olivenolie og salt. Ikke vær nærig med olien. Det er dog nødt til at være en rigtig god olivenolie, for ellers kan det godt gi' en opvaskemiddelsmag...

Ellers har vi brugt dagen på at kigge på sko til ældstemand, og det er bare en umulig opgave, for han er totalt platfoddet, og ekstremt tynd og høj, så mange af de sko, man kan få, ligner kæmpe klodser på hans tynde stankelben. Han er nu oppe på en str. 43, og han er ca. 160 cm, så det er meget få sko, som opfylder hans modekrav, og samtidig kan sidde på hans fod. Så vi fandt self. ingen. Men fik endelig bestilt en cykel til ham, som vi sikkert kan hente på mandag. Hans børnecykel har meeeeggett længe været alt for lille. Heldigvis er vores cykelmand én af vores venner, så vi håber på en god rabat ;-)

I går var yngstemand godt nok i hopla, vi skulle allesammen ha' læst højt. Egentlig ville han gemme ½-delen af bogen til sin far, men han kunne slet ikke vente på, at han kom hjem, så storebror måtte lægge øre til et par sider. Da farmand endelig kom hjem, var der kun 3 sider tilbage :-) Han vil ikke aflevere den med det samme, for han kan jo øve sig lidt mere, inden han bytter den i skolen.

fredag den 4. marts 2011

Chokolade

Hvis jeg nogensinde kommer til London, så skal jeg prøve én af disse ture:
http://www.chocolateecstasytours.com/tours

3 timer kun om chokolade, mmmmmmmmmmmmm

Ingen Facebook i arbejdstiden

Der blevet lukket for adgangen til Facebook på jobbet. Officielt fordi det ta'r al båndbreden, så nettet kører for langsomt. Uofficielt fordi alle HF'erne ikke må bruge det i timerne. Det rammer jo også mig... Og lige i dag har jeg kun 5 kursister, så der er tid til at tjekke lidt af hvert. Bare ikke FB.

Det er så også helt i orden, synes også, at de skal høre efter, hvad læreren siger, og ikke sidde og opdatere deres statusser og spille(visse spilsites er der også blevet lukket for, men ikke You-tube, for det bruges meget i undervisningen). Men det er jo teenagere de fleste af dem, så de hører jo nok ikke efter alligevel ;-)

Jeg fik løbet mig en god tur i går, selv om der var rødt lys ved hvert eneste lyskurv + et sted, hvor jeg skal krydse en stor vej, var det bare umuligt at komme over. Så jeg regnede også med en ret elendig tid, men fik alligevel løbet turen på nøjagtig 35 min. og mindst de 5 af dem var ren ventetid(skal igennem 4 lyskryds). Det er alligevel ret godt på den rute, og vist det hurtigste jeg har løbet den på.

Men nu er mit knæ heller ikke glad mere ;-) Det skal vist ha' lov til at hvile nogle dage. Det gør ikke ondt, men føles lidt som det skal "knække".

Desuden kunne forureningen mærkes noget mere i går, pga. det fugtige vejr. Så ligger bilos mm. godt nok tungt især i nærheden af de store veje.

Desværre fik jeg ikke lige afprøvet min nye sportsBH, for den kunne jeg først hente, efter jeg havde været ude at løbe. Den er hindbærrød, og egentlig synes jeg, at sådan en skal være lidt mere neutral, men den fandtes kun i den farve i min størrelse(Ja, nu har de selvf. fået nogle hjem i hvid). Den føles god at ha' på, og ingen bryster, der hopper og danser, når jeg hopper :-)

onsdag den 2. marts 2011

ARghhhh

Jeg er normalt ikke bange for at blive gammel, og min fødselsdag i maj måned generer mig ikke en dyt( endnu i hvertfald;-)

MEN MEN, jeg har fundet et gråt hår, et kæmpe tykt og glinsende gråt hår, se det skræmmer mig fra vid og sans, for alder er ingenting, men grå hår, så er man gammel!!

Det nytter jo ikke noget at hive det ud, for så bliver jeg bare skaldet om et par år. Det kan farves eller leve med det... åh, jeg ved det ikke, normalt er jeg meget glad for min hårfarve, men det har da været skrig rødt. Og en gang skyldefarve holder helt vildt godt i mit hår, egentlig skulle det være ude af håret på 6 uger, men i mit holder gerne 3 mdr. eller mere.

Jeg vil ikke være gråhåret!!! Basta - Bum...