Hjemme igen

Vi overlevede alle turen, stort set alle drengene var nede og smage på jorden en tur, eller blev "tree hugger", som de kalder det. En enkelt så meget, at han måtte stoppe før tiden udløb.

Vi startede ud fra "butikken", som de kalder cykelbutikken, ved 5-tiden(vi skulle ha' kørt ved 4-tiden, men hold kæft, hvor de snakker og "jeg skal lige"...

Vi skulle fordeles i de to biler, ældstemand og jeg i den ene + 2 cykelmænd, og yngstemand sammen med farmand i den anden, hvor der kun var plads til dem, cykelbutikmanden og alle cyklerne.

Første stop var i Kolding for at hente en mand + hans cykel. Vi blev altså 8 mand i alt ;-) Andet stop var allerede lige på den anden side af grænsen, for der manglede i den grad olie på den ene bil, så vi fik også lige handlet lidt snolder, men kun lidt. Og desværre var det eneste mad at få Burger King, tror det er flere år siden jeg har fået sådan en skrammel burger, men næste stop ville først være ved 10-tiden, så heller spise en burger end dø af sult!

Men efter mange timer i bil, landede vi endelig kl. 0.30 i Hahnenklee i Harzen. Af en eller anden årsag kunne/ville den store bil ikke køre mere end 110, så det var en lidt lang tur.

Da vi så ankommer, fortæller hotelmutter, at cykelparken er lukket, de er ikke blevet færdige med at rydde op efter vinteren!!! Det havde hun sørme også sendt en mail om om aftenen, men der var vi jo længe kørt. Nogle skuffede mænd begyndte at slæbe grej ind, og planer blev ændret.

Næste morgen tidligt op, for der skulle spises morgenmad kl. 8. Hold dog lige kæft, hvor sådan en flok mænd kan snakke!!! Måske man godt kunne tænke sig lidt madro???

Herefter blev bilerne pakket igen og turen gik ca. 45 min. væk til Braunlage, som netop åbnede den dag. Vi fandt en cykeludlejning, som havde cykel i ældstemandsstørrelse. Og så blev der ellers klædt om. (Ældstemand er ret blufærdig, så det der med at stå på parkeringspladsen og strippe, var han ikke meget for, men fik det gjort, da han så, alle de andre gøre det samme) Desværre sendte manden mig hen at købe liftkort, så jeg kom først tilbage efter omklædningsseancen :-(

Og sådan så han ud efter omklædningen :-)

Yngstemand og jeg gik op ad bjerget Wurmberg, planen var at gå til toppen og ta' liften ned, og så håber, at vi fik et glimt af mændene en gang i mellem. Men vandreruten førte os ikke forbi de spor, som de kørte. Til gengæld fik vi et godt kig på dette rådyr, som stod musestille og stirrede på os, lige indtil jeg tændte for kamaret, så forsvandt det.

Yngstemand ville egentlig bare køre op og ned med liften hele dagen, men da jeg sagde, at nu kunne vi altså kun få den fra toppen, så gik han lige pludselig hurtigt. Også da han så denne trappe, selv om jeg foreslog, at vi skulle tage stien ved siden af, ville han bare tage trappen. Damn den er hård, og man kan ikke en gang se hele trappen på billedet, for den fortsætter efter et lille sving. Her hjælper altså ingen løbetur, man bliver nødt til at hold pauser på vej op, for at få bare lidt styr på åndedrættet.

Vi nåede toppen og fik noget mad, og kørte ned med liften, den dreng er virkelig vild med sådan én. Måtte love en tur til midten og ned igen. Vi fik mødt nogle af mændene ved toppen og ældstemand var et stort smil. Han havde kun været nede og snuse til jorden ikke væltet for alvor.

Sidst på eftermiddagen måtte han og et par af de andre gi' fortabt, kroppene kunne ikke mere. Manden min og et par af de andre tog et par ture til.

Næste morgen var der lidt mere stille ved morgenbordet, og kl. 9- halv 10 var vi igen på vej til Braunlage. Yngstemand og jeg tog liften op til midten og gik derefter op, så vi kunne se dem køre. På vejen op mødte vi, en af mændene med tårerne trillende ned af kinderne, han var ramt ind i 2 træer, og havde slået sin skulder ret slemt. Så første tur blev også sidste tur den dag.

Vi kom op til et ret fladt stykke, hvor der er bygget mange hop, og der kom de så forbi, og ældstemand klarede det i flot stil. Han havde faktisk klaret det meget bedre end den anden nybegynder, så farmand var ret stolt!! Og cykelbutikmanden er gået hjem i sine gemmer for at bygge en cykel til ham, som han må låne, lige så længe han vil.

Mor her så heldigvis ikke de stejle og farlige stykker ;-)

Efter frokost gik turen hjem igen. Og hold op hvor får man mursten i røven af at sidde i en bil så længe. Vi nåede endda hjem kl. 21.30.