søndag den 15. maj 2011

Hvorfor er der aldrig rødt lys, når man har brug for det?

Efter en særdeles hyggelig aften i går med lidt Asti og alt for meget rødvin, så var løbeturen i dag liiidt hård. Især fordi jeg overhovedet ikke fik nogle pauser undervejs, det plejer jeg ellers, når der lige er rødt lys et sted eller 2. Men alle lyskrydsene svigtede mig i dag. Ok, det ene af dem var jeg selv ude om, jeg kunne jo bare ha' stoppet på hellen, istedet for at spurte over for de sidste glimt af grønt(læs rødt lys). Men det er altså ikke særlig fedt at stå midt i et af de mest befærdede kryds i byen, og hvis jeg endelig blev kørt over, så var det i det mindste lige ud for sygehuset...

Men især skulle jeg måske havde laddet være med at indhente ældstemand på vej hjem fra en af hans venner. Spurt til sidste er vist ikke sundt, jeg plejer ihvertfald lige at gå de sidste 50 m for lige at komme ned i omdrejninger igen, og ikke storpruste når jeg kommer ind ad døren - lykkedes så ikke helt i dag.

Ellers er jeg blevet færdig med sommerfugle sjalet, men jeg synes det er lidt lille, selvom jeg strikkede på en 5½, så jeg er ved at lave det igen, bare med en stribe sommerfugle mere. Jeg tør slet ikke tælle, hvor mange masker, der er på pinden nu, hvor jeg er ved det allersidste, men det er nogle ret lange vrangpinde...

Fortsat god søndag derude, og tænk kun 4 dage til næste weekend, som endda er med kun 1 barn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar