søndag den 27. februar 2011

Øjnene løber,

når jeg løber. Møj irriterende, jeg ligner en tudeprinsesse det meste af vejen. Og når øjnene løber, så løber næsen også. Så kan jeg løbe og skiftevis tørre næse og øjne. Jeg er sikkert et rigtig kønt syn...

Der er en rigtig led bakke på min tur, og i dag skulle den ha', skulle den. Så den fik ikke for lidt op ad bakken, og så gik jeg stille og roligt ned, og tog den for fuld hammer en gang til. Skønt at mærke den iskolde luft rive i lungerne!!!

Ellers er vinterferien ved at være ovre, og alle skal igang igen i morgen. Det bliver hårdt for ungerne at skulle op i morgen, og sikkert også for mig. De fleste dage har jeg fået lov til at sove til kl. 9. Men i dag stod jeg op ved 8-tiden, bare for at skrue lidt ned for søvnen, så jeg også er klar til i morgen. Men lidt har vi da nået i løbet af ugen. En sanseudstilling, flere overnattende teenagere, biftur, og i går en tur i zoo med midstemand, én af hans venner og nogle af vores venner. Alt i alt en god og ikke for fyldt uge, når nu manden ikke havde fri.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar