mandag den 28. februar 2011

Hverdagen, allermest holder jeg af hverdagen

Det er jo ikke mig, men Dan Turell, som har skrevet dette. Men jeg gi'r ham alligevel ret. I hverdagen sker der skønne ting og sager.

F.eks. er mit job sikret lidt endnu, for chefen har sagt ja til en kursist i 14 uger. Så det må betyder, at jeg har job ihvertfald så længe. Det er så en med anden etnisk baggrund, og dem får jeg faktisk meget sjældent på mit hold, især når man tænker på antallet af ledige med anden baggrund end dansk. Kursisten er igang med et dansk forløb, så vedkommende kan vist ikke så meget dansk, men det finder jeg ud af i morgen. Det bliver alligevel dejligt at kunne følge en kursist i mere end de normale 4-6 uger.

Desuden kom der én, som har gået på mit hold før. Gengangere er så dejlige at få, de kender reglerne, så kommer de forhåbentlig igen, fordi de kan li' at komme hos mig. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar