fredag den 4. marts 2011

Ingen Facebook i arbejdstiden

Der blevet lukket for adgangen til Facebook på jobbet. Officielt fordi det ta'r al båndbreden, så nettet kører for langsomt. Uofficielt fordi alle HF'erne ikke må bruge det i timerne. Det rammer jo også mig... Og lige i dag har jeg kun 5 kursister, så der er tid til at tjekke lidt af hvert. Bare ikke FB.

Det er så også helt i orden, synes også, at de skal høre efter, hvad læreren siger, og ikke sidde og opdatere deres statusser og spille(visse spilsites er der også blevet lukket for, men ikke You-tube, for det bruges meget i undervisningen). Men det er jo teenagere de fleste af dem, så de hører jo nok ikke efter alligevel ;-)

Jeg fik løbet mig en god tur i går, selv om der var rødt lys ved hvert eneste lyskurv + et sted, hvor jeg skal krydse en stor vej, var det bare umuligt at komme over. Så jeg regnede også med en ret elendig tid, men fik alligevel løbet turen på nøjagtig 35 min. og mindst de 5 af dem var ren ventetid(skal igennem 4 lyskryds). Det er alligevel ret godt på den rute, og vist det hurtigste jeg har løbet den på.

Men nu er mit knæ heller ikke glad mere ;-) Det skal vist ha' lov til at hvile nogle dage. Det gør ikke ondt, men føles lidt som det skal "knække".

Desuden kunne forureningen mærkes noget mere i går, pga. det fugtige vejr. Så ligger bilos mm. godt nok tungt især i nærheden af de store veje.

Desværre fik jeg ikke lige afprøvet min nye sportsBH, for den kunne jeg først hente, efter jeg havde været ude at løbe. Den er hindbærrød, og egentlig synes jeg, at sådan en skal være lidt mere neutral, men den fandtes kun i den farve i min størrelse(Ja, nu har de selvf. fået nogle hjem i hvid). Den føles god at ha' på, og ingen bryster, der hopper og danser, når jeg hopper :-)

1 kommentar:

  1. Facebook har også været lukket på min arbejdsplads, dvs. alle pc'er under kommunen, - for nogle måneder senere at blive lukket op igen. Uden forklaringer. Jeg kan godt undvære det mens jeg er på job, selv om det alligevel er skønt igen i en nattevagt at kan gå på facebook.

    SvarSlet