Er hvad teenageren endelig har fået. Jeg er nemlig træt af, at det altid er mig, der står for al aftensmaden. Tag ikke fejl, jeg elsker at lave mad - bare ikke når jeg SKAL hele tiden.
Men jeg ved ikke helt om jeg har skudt mig selv i foden eller ej. For han fik nemlig også lov til selv at vælge, hvad der skulle laves. Han valgte paneret flæsk med kartofler og persillesovs. Hvilket ikke helt harmonerer med mandens ønske om at tabe sig, eller at han skal kunne lave maden alene.
Så jeg endte med at stå lige så meget i køkkenet som normalt. Det var nu meget hyggeligt. Men jeg skal virkelig finde mine mest pædagogiske gloser frem, og passe på, at jeg ikke kommer til at råbe: NEEEJJJ, når han gøre noget forkert(eller på en anden måde end min;-) Og være meget nøjagtig, når jeg fortæller en bestemt rækkefølge, ting skal ske i.
Egentlig er det også fordi, jeg ikke vil sende ham hjemmefra(om maaaange år) uden at kunne koge et æg...
Ja, det er med blandede følelser og næsten ticks jeg overlader køkkenet til mine unger. Jeg fristes til at sige, at heldigvis synes de bedst om moars mad. De 2 store kan begge koge en pasta og knappe låget af en ketchup, så jeg er ikke bekymret :-) Flæsk med persillesovs? Han er da født 40 år for sent den dreng :-))
SvarSletAltså han er jo mega tynd, og elsker alt fedt og salt. Og det er flæsk jo ;-)Egentlig er han lige så meget til spaghetti, som til brun sovs og kartofler, bare der er kød, så er han glad:-)
SvarSlet